Vil man med få ord forsøge at anslå noget centralt i Per Christiansens maleri, er det ord som glød, dybde og stoflighed, der melder sig. De enkelte billeder bygges op med flere lag, og der opstår gennem de komplementære underliggende farver, der bryder frem, en særlig glød i billedet, en glød der er med til at give liv.
Kristian Jensen, kunstanmelder i Kunstavisen
Per Christiansen maler impulsivt lag på lag, så der opstår en levende grafisk virkning i overfladen og i de gennemskinnelige grænseområder. Koloritten er suverænt holdt i hver sin hovedfarve med dristige kontrastrige detaljer.
Leif Bøgh, kunstanmelder i Nordjyske Stiftstidende
Erik Christiansen – min far tog mig med ud i de vendsysselske landskaber for at tegne gårde, landsbyer og husmandssteder. Han lærte mig at skravere med den sorte tusch, tegne nåletræer og give den sort/hvide tegning forskellige dybder med kun én farve. I det hele taget gav min far mig lyst til at tegne og male, og en tro på at jeg kunne.
Engelund, Hofmeister, Lütken…
Født og opvokset i Hjørring – midt i Vendsyssel – var det de malere, der var populære og lokale, som jeg først opdagede. Først og fremmest Svend Engelund, der som det vendsysselske landskabs mester, lagde det ned og gjorde det til stor kunst. Hans brede penselstrøg formede en mosaik af marker, store himle og en enkelt hvidmalet gård.
Hofmeister malede med tyk, tyk maling af figurer i Hjørring Bjerge, som jeg har boet overfor hele min barndom, og man fik lyst til at røre ved malerierne.
Anne Marie Lütken malede fantastiske portrætter, og mange andre malede fremragende billeder, som beskrev mennesker og landskaber.
Den færøske maler, Ingalvur av Reyni, har været en kæmpe inspiration for mig. Hans temperamentsfulde og voldsomme abstrakte billeder, ofte holdt i få farver – men med en masse underliggende toner – er fantastiske beskrivelser af den færøske natur og mennesker. Ikke noget, der ligner direkte, men en fortælling om naturens krafter og alvor. Jeg har været så heldig at møde Ingalvur flere gange sammen med gode færøske venner, besøge hans atelier, og jeg synes det var slående hvordan hans mildhed og venlighed var en kontrast til hans mørke og temperamentsfulde malerier.
Færøerne er i det hele taget rig på gode kunstnere, som jeg sætter meget pris på: Zacharias Heinesen, Trondur Patterson, Oliver vid Nest, Thorbjørn Olsen, Hans Pauli Olsen, Amariel Nordoy…
Kehnet Nielsen er den danske maler, der siger mig mest. Hans kæmpe malerier er overvældende – både følsomme og storladne. Ofte bruger han ord i billederne, som er med til at sætte tanker og stemninger i gang. Se dem bl.a. på Tønder Kunstmuseum!
Franz Kline, De Kooning, Rothko og Motherwell
I halvtredsernes New York havde det abstrakte maleri en storhedstid, da Kline malede sine sort/hvide abstraktioner, De Kooning abstrakte landskaber, Rothko sine tredelte, levende farveflade og Motherwell de store monumentale værker.
Jean-Michel Basquiat
Basquiat var måske den første graffiti-kunster, da han tumlede rundt i New Yorks gader, blev opdaget af Andy Warhol og malede fantastiske billeder med tegninger, tekster og spontanitet. Ligeså hurtigt han blev berømt, udbrændte han og mistede livet.
Soulages
Sort er det nye sort. Pierre Soulages er den gamle mester, som mestrer den sorte farve som ingen anden.
Der er selvfølgelig mange kunstnere, som jeg holder af og bliver inspireret af. F.eks. den afdøde kunstner Victor IV med både finurlige ord og billeder, Anne Vilsbøll med fantastisk stoflighed i papir, spanske Ramon Canet, Tim Allen, Kirkeby, Brandes, Malinovsky, Kvium…
